Qeep vinder pris for salgsprojekt
2011-06-21

Qeep har netop vundet en pris for arbejdet med professionalisering af salget i Welltec-koncernen. Prisen uddeles af brancheforeningen Managementrådgiverne, og det er 2. gang, Qeep vinder prisen i kategorien: Salg. Denne gang fik vi prisen for projektet Tour de Billion.
Welltec servicerer olieselskabernes borebrønde med egenudviklet robot-teknologi så udbyttet af oliefelterne øges. De 527 ansatte omsatte i 2010 for 723 mio. kr. De første 15 år af virksomhedens liv steg omsætningen stærkt år for år. Men i 2009 stagnerede væksten, og Welltec erkendte, at de havde behov for en kulturel omvæltning på salgssiden.
Sammen med virksomheden skabte vi Tour de Billion - et visionært program, der skulle samle hele Welltec om en klar 2014 vision. Tour de Billion, hvor Deputy CEO Jesper Helmut Larsen fra Welltec fortæller om projektet, forløbet og resultaterne.
Det var det projekt, Managementrådgiverne valgte at præmiere med en såkaldt Mastercase 2011 i kategorien Salg.
Det er 2. gang, Qeep vinder brancheforeningens salgspris. I 2009 skete det med et projekt for SAS Cargo, hvor vi skabte en kulturel omvæltning i den skandinaviske salgsorganisation. Vi er selvfølgelig pavestolte af at vinde prisen igen. Det er altid en stor ære, når ens kollegaer og konkurrenter præmierer ens arbejde. Men faktisk er vi endnu mere stolte af projektet og alle de modige resultathelte, vi mødte hos Welltec. Det er dem, der i sidste ende skaber resultaterne.
Managementrådgiverne (MR) er en branche-forening i DI, der repræsenterer mere end 200 managementkonsulentvirksomheder i Danmark. Foreningen uddeler prisen Mastercase i seks kategorier: Strategi- og virksomhedsudvikling, Organisations- og lederudvikling, Driftsledelse og effektivisering, Samfundsudvikling, organisation og -økonomi, Store konsulentprojekter (>5 mio. DKK)
- og altså Salg.
